Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!
 

 

 

 

 

 

Brandtlund
Niels Ejnar Pedersen
Brandtlundvej 102
Skærup
7080 Børkop
Telf. +45 40 18 78 43


 

BRANDTLUND.DK

Warncke Webdesign

Mark med juletræer

Vor juletræsproduktion består udelukkende af Nordmannsgraner (ambrolauri tlugi).

Nordmannsgranen stammer fra bjergegnene omkring den østlige ende af Sortehavet, hvorfra den blev indført til Danmark i midten af forrige århundrede.

Under optimale forhold har Nordmannsgranen grene med god skudfylde og smukke mørkegrønne nåle. Nordmannsgranen er særdeles værdsat for sin gode evne til at fastholde nålene længe efter, at træet er fældet.

Familien arbejder i juletræerne

Vi har cirka 16.000 træer, som vi løbende har plantet siden 1994. Disse fremstår nu som en velplejet plantage, hvorfra vi forventer at kunne levere cirka 2.000 træer af prima og standard kvalitet i år.

Juletræer varierer mere end de fleste andre varer, og dette er ikke blot et spørgsmål om proveniens, voksested og pasning, men også om et subjektivt vurderingsgrundlag, hvortil kommer forskellige kvalitetskrav og smagsnormer.

Et primatræ er højere, end det er bredt. Skuddene er komplette og fyldige med bløde, læderagtige, skinnende grønne nåle, der ikke drysser. De velduftende danske primatræer er værdsat overalt i Europa som et virkeligt kvalitetsprodukt.

Jette monterer fuglepinde

En særlig type prima kvalitet udgøres af de formklippede Nordmannsgraner. De er kendetegnet ved at være meget regelmæssige, slanke og tætte. Formklippede træer frembringes ved hvert år at studse de yderste skud. For en familie med begrænsede pladsforhold er det formklippede træ det idelle juletræ.

På Brandtlund har vi derfor bestræbt os på at frembringe juletræer i netop den form og størrelse, som forbugerne efterstræber. Vi er leveringsdygtige i de populæreste højdegrupper, nemlig højderne fra 150 cm til 225 cm.

Nordmannsgraner har fra naturens hånd en tendens til at blive bredere, end forbrugerne synes er passende til deres stuer. Vi har derfor ved formeregulering over flere vækstår skabt træer, hvis form tilgodeser forbrugernes ønsker om smallere træer.

NordmanngranNordmannsgran som juletræ

Til vor plantage hører en net-maskine, hvorfor vi leverer juletræerne klar til nem og sikker transport uden risiko for transportskader af grenene.

Mark med juletræer ved vintertide

Endvidere har vi sået græs i plantagens kørespor, så vi kan levere et pænt og rent produkt. Plantagens kørespor med græs gør det samtidig nemt at komme rundt og besigtige plantagen uden at skulle vandre i mudder.

En pyntet Nordmannsgran fra Brandtlunds plantage vil med sin enestående gode nålefasthed og sin flotte fylde og farve vise julen fra sin allerbedste side og være en pryd i ethvert hjem.

Klar til vejsalg

Vi fremviser meget gerne vor plantage for interesserede juletræskøbere - også selvom det drejer sig om mindre partier juletræer. Er du derfor interesseret i at bese vor plantage, så ring og aftal tid for en fremvisning.

Du kan også sende os en e-mail ved hjælp af "Kontakt os"-knappen her til venstre.